Jeg mener ikke at der findes fattige i Danmark - dem der mener de er fattige er dem, som gør sig fattige. Alkoholiserede tiggere på gaden kan sagtens undvære de tyve Carlsberg-øl om dagen og de astronomiske dyre Prince-cigaretter.

I stedet bør de gør noget ved deres liv - eventuelt starte ved socialkontoret. Gå til AA-møder. Jeg har ikke megen respekt tilovers for de hjemløse. Danmark er fyldt med muligheder til at få tilværelsen på rette spor.

#1 siger det meget godt. Det er svært at se i hvert fald de historier EB har hevet frem som nogen man bør se som fattige og have symapti med. De har sjovt nok alle sammen rigeligt med overskud til at prioritere ting som smøger og tre dyre hunde, på trods af de kun er på overførselsindkomst. Det er skammeligt at disse mennesker tillader sig at kalde sig fattige. De har jo en rigdom andre ikke har, nemlig al den tid de kan ønske sig. For folk der går på arbejde er tid jo ikke noget man har alverden af, selvom ens indkomst er højere. Jeg har langt mere sympati for de mennesker som faktisk arbejder fuldtid, men alligevel har det samme eller mindre udbetalt end disse mennesker på overførselsindkomst, for de har jo ikke al den fritid som dem og ikke engang flere penge.

Hele den måde man fastsætter fattigdomsgrænsen er også helt hen i vejret, hvor det er efter medianindkomsten i landet. Det betyder jo at hvis min nabo har fået 15% i indkomststigning og jeg selv har fået kun 10% mere, så skulle jeg efter den fattigdomsdefinition været blevet fattigere. Det er jo absurd! Der er ikke blevet flere fattige i Danmark, blot fordi nogle er blevet rigere med en højere vækstrate end andre. Det er jo ulighed man måler, men behøver det være et problem, når bundgrænsen er så høj?

Skal fattigdom vurderes rimeligt må det være på minimums leveomkostningerne. Og siden disse familier EB har hevet frem og kaldt fattige, har overskud til flere unødvendige udgifter, kan de på ingen måde kaldes fattige. Fattig må man være når man ikke har mulighed for nogle prioriteringer.

Super indlæg jwl... og psexposed også.

Credit herfra.

Kunne være interessant at hører nogle andre holdninger fra pcoms brugere.

Jeg har ikke meget at bidrage med, #2 - og #1, har sagt det hele.

På papir er jeg enig i jeres holdninger, dvs ideologisk set er jeg helt enig med PSExposed... Men for folk der er født med en guldske som vi sikkert allesammen er på det ene eller det andet niveau kan man ikke forstå eller sætte sig ind i en afhængig eller alkoholikers liv... Der kan være psykiske årsager man som forkælet dansker ikke forstår... Derfor kan jeg ikke være fuldkommen enig i det PSExposed siger:

Du kunne ende i samme situition under de rigtige omstændigheder!!

når det er sagt så synes jeg i forhold til overskriften at faddigdomsgrænserne bør være absolutte! ellers vil der altid være fattige og altid være en undskyldning for at flå de velhavende fordi man kan kalde nogen for "fattige"

sådan kort min mening

Hvorfor skal man absolut nedladende omtales som forkælet og født med en guldske, fordi man er helt almindelig borger uden alkoholproblemer eller lignende? Det er da en underlig jantelovsmentalitet, hvor man åbenbart skal skamme sig over at være normalt fungerende.

Og det der med bare at påstå at alle kan ende ligesådan er virkelig bare en tynd grundløs påstand. Kan enhver jo sige uden grundlag. Og jeg mener ikke det har noget på sig. Mange mennesker kan rammes af de samme udfordringer, problemer eller uheld i livet, men ikke alle tackler dem på samme måde. Ikke alle ender som alkoholikere fordi de møder modstand på et tidspunkt.

Man skal kun omtales som født med en guldske fordi man ikke forstår at nogen kan have problemer man ikke "bare kan løse fordi man bor i Danmark" det er en forkælet holdning!

når det er sagt så havde jeg lidt travlt og fik ikke kommenteret dit indlæg altså nummer #2

Meget enig, der er mange brodne kar...!

Enig!

jeg er faktisk generelt enig i dit indlæg... jeg angriber dog indlæg #1 fordi jeg synes det er forlæket at man ikke kan se udover sin egen næsetip og forstå at man ikke BARE kan gå til et AA møde og så spare bajerne væk... at tro man kan det er jo lissom at sige at depressioner findes ikke, psykiske problemer findes ikke, man skal bare tage sig sammen...

Jeg er enig med jwls sidste indlæg. Jeg bor et fint og trygt sted, hvor alt er organiseret og velstruktueret. Det gør mig ikke arrogant eller nedladende overfor de "fattige".

Alle danskere har mulighed for at vende deres liv.

Du omtalte jo os alle sammen som nogen der nok var født med en guldske i munden. Det er da en yderst nedladende udtalelse der ingen steder hører hjemme. Og hvad har det med forkælelse at gøre? Dem der taler om at man skal tage ansvar for sit eget liv, har da absolut intet med forkælelse at gøre. Forkælelse er dem der kræver at alle mulige andre skal løse deres problemer.

Og det der med at påstå at alle kan ende ligesådan er endnu mere arrogant og nedladende. Det er dne slags uhyrligheder man ser fra den yderste venstrefløj, som vil have alle velfungerende borgere til at skamme sig over at de har det godt, og det kun er syge og svage og andre problemborgere der fortjener noget som helst respekt, på trods af at det jo netop er de velfungrende borgere der skal finansiere det hele.
Derfor reagerer jeg på at du vælger at bruge de udtryk på den nedladende måde, hvor man prøver at gøre det til skammeligt at være velfungerende.

Man KAN jo godt. Det er jo et faktum. For nogen er det bare sværre at tage sig sammen end andre. Faktum er at muligheden er der. Så man skal ikke klage over manglende muligheder.

Kort svar da tonen ikke passer mig..!

Alkoholisme er betegnet som en sygdom! læs lidt op på det!

Ja -  man kan søge hjælp, og det bør man... Man at negligere at nogen ikke har kræfterne til det pga. psykiske problemer er snot forkælet, nedladende og arrogant...

fortsat god debat... I'm out

jwl: kort råd. Lad nu være med at presse folk ud i holdninger der er mere ekstreme end hvad de selv mener. Jeg syntes at jeg ligger mærke til det gang på gang - men skriver en holdning, og så går du ellers igang med luppen, for at finde ord og vendinger der ikke lige behager dig, og så er det ellers bare: CHARGE!!

Det er mere mudderkastning end debat tit. Hvilket er lidt synd.

On topic:
Jeg er stadigvæk grundlæggende enig med #2. Vil dog sige at Doktor-bindegal har nogle gode pointer, der har flyttet min grundholdning. - Læser det iøvrigt som om, at Doktor-bindegal selv deler grundholdningen.

Det er nok svært, at generelisere på den måde, som jeg egentlig først havde lyst til. Netop fordi der jo er så mange brodne kar, der mere eller mindre har valgt at leve "fattigt". Dog er der jo også stadigvæk dem der rent faktisk har brug for mere hjælp fra samfundet - også selvom, at det for os andre, bare ligner en flok... Ja, hvad siger man uden at støde nogen... skæve eksistenser.

Hvor har vi sagt noget om det? Det har jo intet at gøre med at du vil generalisere os alle sammen med nedladende vendinger.

Hvor gør nogen præcist det? Man henviser til at man ikke kan tillade sig at kalde sig fattig når mulighederne er der. Og uanset hvad, er det da alt andet end forkælet. Forkælet er når man får ting foræret fra andre uden selv at gøre en indsats. Hvordan har sådanne holdninger noget at gøre med om man selv er forkælet eller ej?

#10
De mener vel hvad de skriver eller burde måske overveje formuleringer. Og det er da klart man må reagere når alle i debatten bliver generaliseret så nedladende som forkælede og født med en guldske. Det ser jeg absolut ingen grund til at vil acceptere når det bare bliver slynget ud på den måde.

Men hvilken hjælp fra samfundet? Er vejen at tage mere ansvar fra borgerne og mere belønning af uansvarlig adfærd, eller omvendt? Den strategi med den altomfavnende velfærdsstat har jo snarere skabt flere svage mennesker end den har hjulpet. Derfor debatten bliver så skrevvredet, fordi forsvarer for velfærdsstaten kan remse tal op om hvor mange man hjælper. I stedet burde man vende det om og se hvor mange svage velfærdsstaten skaber ved at tage det personlige ansvar fra borgerne. I takt med velfærdsstatens stigende opbygning er der konstant blevet flere mennesker udenfor arbejdsmarkedet og flere alkoholikere.

Alt den snak med, at alkoholisme, fattigdom osv. det kan også ske for dig, synes jeg er noget værre pjat. Ethvert menneske i dette samfund, vælger SELV om han/hun vil indtage alkohol, om han/hun vil ryge osv. Jeg er indforstået med, at man kan komme ud for nogle ting i sit liv, som gør livet svært, men det betyder da ikke at man absolut skal gøre sig til alkoholiker. De fleste der ender sådan, kommer fra meget resourcesvage familier, og jeg mener ikke at disse familier nogensinde skulle have haft børn. Tragisk nok er det dem som føder allerflest børn. Noget skal tiden jo fordrives med.

Og til debattens emne, nej, så er der ingen fattige i Danmark, udover dem der selv gør sig fattige. Det er sjovt nok altid børnefamilier der omtales som fattige, men nu har alle jo nu engang selv valgt at få børn, og ja, det er formentlig hårdt til tider, men som forældre har man altså også et ansvar for at kunne forsørge sit barn og påtage sig et job, medmindre man har et handicap eller lign. som gør at man ikke kan arbejde.

Jeg er som sådan helt enig i, at al den snak om fattigdom oftest er misvisende. Hvis man har råd til en internet forbindelse er man ikke fattig (så jeg en såkaldt fattig have i en TV-Avis). De rigtig fattige og svage er dem, der lever på gaden. Jeg har svært ved at tro på, at nogle vil leve sådan af egen fri vilje (selvom det i sjældne tilfælde forekommer). Det er alkoholikere, narkomaner eller folk med særlige social/psykiske problemer.

Jeg tror det Doktor-Bindegal - som jeg i øvrigt er meget enig i - hentyder til, når han skriver "Man at negligere at nogen ikke har kræfterne til det pga. psykiske problemer er snot forkælet, nedladende og arrogant..." er kommentarer som:

"Alkoholiserede tiggere på gaden kan sagtens undvære de tyve Carlsberg-øl om dagen og de astronomiske dyre Prince-cigaretter.

I stedet bør de gør noget ved deres liv - eventuelt starte ved socialkontoret. Gå til AA-møder. Jeg har ikke megen respekt tilovers for de hjemløse. Danmark er fyldt med muligheder til at få tilværelsen på rette spor."

og

"De har sjovt nok alle sammen rigeligt med overskud til at prioritere ting som smøger og tre dyre hunde, på trods af de kun er på overførselsindkomst. Det er skammeligt at disse mennesker tillader sig at kalde sig fattige."

Det er alt for nemt bare at pege fingre og sige "tag dig sammen". Det er svært at tage sig sammen til noget som helst når man ikke har arbejdet i mange mange år, været alkoholiker i årtier, afhængig af smøger, måske haft nogle dårlige forældre osv. Så er det ikke nemt bare at tage sig sammen.

Nu vælger man jo selv at indtage alkohol. Ingen er tvunget til det. Ang. dårlige forældre så er det ALT for let at avle i Danmark. Sjovt nok er det de svage og dumme der får flest børn, hvilket resulterer i alt for mange psykisk syge, misbrugere osv. Hvornår lærer folk at tage ansvar for deres børn? At det at få børn handler om mere end bare at have en hjælpeløs baby i 2 år som man kan synes er åh så sød. Man har pligt til at opdrage barnet og forsørge dette og have et job så man kan forsørge det.

Det hænger jo netop sammen med at velfærdsstaten tager ansvaret fra folk og kollektiviserer alle omkostningerne og udgifterne væk, således at det simpelthen nok er blevet alt for nemt at få en børn og så blive skilt, fordi staten går ind og dækker det hele alligevel. Når staten belønner uansvarlig adfærd, får man selvfølgelig også mere af det.

Når det bedre kan betale sig for nogen bare at få flere børn, sparke manden ud så de kan trække flere børnebidrag og ekstra tilskud, og faktisk få flere penge og markant mere tid end faktisk at arbejde, så er det klart at den løsning bliver mere attraktiv. At vi ligeledes får flere og flere skilsmisser, enlige forsørgere osv. de seneste par årtier, har jo i den grad også noget med at gøre velfærdsstatens stigende grad af fratagelse af ansvaret fra borgerne og belønning for denne asociale.

Ikke at jeg er konservativ og absolut vil påtvinge den tradiotinelle familieform nedover folk, men man behøver jo ikke ligefrem tilskynde flere enlige forsørgere og at man bare kan løbe fra sit ansvar når man får børn.
Det er feminisme der har taget overhånd og blevet misforstået, når man gerne vil gøre kvinder så uafhængige og selvstændige, at de slet ikke har brug for en mand. For nylig symboliseret ved at enlige kvinder nu kan få statstilskud til kunstig befrugtning fordi de gerne vil have børn, men ikke lige kan finde manden til det.

Blandede staten sig mindre vil langt mere stærke og sunde familiemønstre opstå helt naturligt, hvor folk tog deres ansvar alvorligt fordi de var nødt til, og ikke bare kunne løbe fra det.

 For min skyld må folk få alle de børn de vil, og blive skilt så meget de vil, bare de selv forsørger deres barn så godt som muligt. Det er utroligt at se, hvor mange fædre der bare kan løbe fra deres ansvar, og så betaler kommunen penge til moderen istedet. Det er som du siger, alt for let bare at få børn i dag, og så skride fra det hele og forvente at staten reder en, for så snart der er børn i billedet, kan man jo få hjælp til alt. Jeg kan dog godt se, at børn i sådanne situationer ikke selv har valgt det, men igen, hvis nu folk havde LIDT mere omtanke og tænkte lidt længere end bare 1-2år hvor barnet er baby, så kunne det måske være at folk lige skulle overveje en ekstra gang om man skal have børn. At mange par bliver skilt efter de har fået børn, viser jo også tydeligt at de mangler ansvarsfølelse. Når altid ikke lige går som smurt, så er det da nemmere bare at skride fra det hele.

Ekstrabladet har haft mange eksempler fremme, de fleste af dem vil man dårligt kunne definere som fattige, i al fald hvis man benytter et rent økonomisk fattigdomsbegreb.
Men selvfølgelig findes der da reelt fattige i Danmark, eksempelvis folk som har arbejdet i udlandet i et par år og vender tilbage, kun for at blive ramt af udlændingepakken og alle de stramninger den indeholder på personlig frihed, mænd som er ramt af skilsmisse og taber boligen, børnene og opsparingen og hurtigt jobbet er en anden svag gruppe, kvinderne skal nok få hjælp, og har tilmed bedre netværk.
Det beløb man kan leve for på Lolland er måske kun det halve af hvad de kræves i København, som enlig, men ydelserne er ens over hele landet, trods store forskellige i omkostningsniveauer.
De grundlæggende problemer er dog overhovedet ikke økonomiske men sociale og penge hjælper sjældent på den slags problemer, men måske kunne det hjælpe mere hvis man støttede fritidsaktiviteter og sport for børn og unge af marginaliserede forældre fremfor at give foældrene en pose penge..
Der findes en anden form for fattigdom, end den rent økonomiske, Danmark er verdens økonomisk mest lige samfund, men vi alligevel har større social arv end England og stort set alle andre europæiske lande.

Den gamle socialdemokrat Gustav Bang skrev for lidt over 100 år siden meget rammende, at efter de økonomiske bekymringer i en for ham fjern fremtid er bragt til ophør, at "Tilbage vil saa blive andre Sorger, med dybere Udspring, og maaske de vil føles stærkere, naar de ikke længer overdøves af Næringssorgerne..." (Fra Den socialistiske Fremtidsstat, 1903). Selvom Bang tog fejl i meget - han var trods alt marxist - så havde han nu alligevel ret i denne sætning. Vore dages fattigdom skyldes ikke mangel på penge, men i stedet sociale og eksistentielle problemer. En mening med tilværelsen. Det ville være en god ide, at give de marginaliserede forældre tilbud til sociale aktiviteter i stedet for at de formålsløst sidder foran TV'et med de mange kanaler (som de selvfølgelig har råd til).

Personligt anser jeg ikke fattigdom for et problem i DK. Der vil altid være nogen, der ikke kan have samme luksus som andre og jeg må indrømme, at jeg er hardcore-tilhænger af "tæring efter næring"-begrebet.

Jeg er ikke blind overfor, at nogle mennesker har hårde vilkår grundet uforskyldte omstændigheder - såsom sygdom, nedslidning, psykiske problemer mv. - og erkender også blankt, at det er for nemt blot at sidde her og pege fingre og sige: "kvit smøgerne, kvit alkoholen osv."

Når det så er sagt, så er man bare nødt til at indrette sig efter den situation man er havnet i/har bragt sig selv i og i øvrigt tage ansvaret for sig selv også. Det nytter ikke noget at sætte sig ned og forvente, at samfundet fikser det hele.
Selvom det er hårdt og træls, så er man bare nødt til at foretage sine prioriteringer, når pengene er små.

Dermed ikke sagt, at det ikke har konsekvenser for familierne (og da især børnene, der ikke rigtig har nogen skyld i det).

Kan kun tilslutte mig forslaget om, at børn i de marginaliserede familier kan få mulighed for at dyrke sportsaktiviteter mv., så de ikke skal rammes dobbelt af deres forældres valg (og ja til tider uheldige sammentræf) fremfor blot at give flere penge til forældrene, som desværre i en del ramte familier ikke kommer børnene videre til gode.